Kære alle,
Nu er det ved at være tid for, at jeg forlader landet, og jeg glæder mig mere og mere efterhånden som alle de praktiske ting falder på plads.
Billetten er bestilt til på torsdag den 21. februar og flyveren skulle lette kl. 7.30. Helle sørger for – man kan næsten sige traditionen tro - at jeg kommer ud af fjerene og i lufthavnen til tiden. Jer der kender Helle er ikke i tvivl, og jer der ikke gør det skal vide, at det vil kræve en større naturkatastrofe, hvis jeg ikke er ombord på torsdag. Så er jeg på vej til San Francisco (SF) via London. Der er ingen direkte fly til SF, så man skal skifte et sted i Europa eller i USA. Fordelen ved Europa er, at man ikke selv skal håndtere bagagen, når man skifter. Et skift i en af de store amerikanske lufthavne kræver en tur både med bus og metro mellem terminalerne.
Jeg havde oprindeligt lovet Kim, at mit mål var at ankomme medio uge 8, hvis det kunne lade sig gøre i forhold til aftaler med læge, tandlæge, linse og brilledamer, frisør, bank osv. Thiele kunne ikke garantere, at mine briller var klar før torsdag den 21. februar, så jeg planlagde efter at forlade landet fredag den 22. februar, hvilket resulterede i en pjevsehilsen fra Kim, at det var senere end aftalt. Kims firma har været så venlige, at de ville betale billetten over endda på businessclass, og jeg havde løbende tjekket hos SAS, at der var plads både onsdag, torsdag og fredag, så jeg bekymrede mig ikke før alle mine aftaler var på plads, og jeg endelig kunne bestille billetten. Da erfarede jeg, at der er business class, og så er der business class. Skulle jeg flyve til SF over London kostede en enkelt billet godt 40 tkr., og jeg fandt det for smagløst at bruge andres penge på den måde, når jeg vidste, at det kunne gøres for 26 tkr. Hvilket jo er dyrt nok. Men den slags billetter var der ikke flere af til om fredagen. Da jeg ikke orkede balladen med Kim, hvis jeg kom senere, bestemte jeg mig for torsdag og anmodede om en tjeneste hos Thiele. De har lige ringet og brillerne er klar til afhentning – man har jo lov til at være heldig – og Kim - jeg kommer ikke onsdag i stedet. Grunden til forskellen i prisen er, at den dyre altid kan ændres mens den ”billige” faktisk svarer til en økonomiklasse billet med hensyn til afbestilling osv. Det er bare en billet med højere service, når man skal tjekke ind og om bord.
Min ”billige” billet har en låst hjemtur, så jeg lander i København den 15. april og bliver hjemme så længe det tager at få et nyt pas, et forlænget turistvisum eller opholdstilladelse til oktober 2008. Jeg anslår det til cirka 14 dage. Indrejsedatoen er fastsat efter, at jeg skal til konfirmation i Hans-Eriks familie. Kim kan ikke deltage, da projektet har deadline til idriftsættelse den 1. maj 2008.
Det er også dejligt at komme hjem allerede om 2 måneder, så kan jeg blive klippet af min egen frisør Mille, men jeg bliver nok nødt til at våge mig ud i en amerikansk klipning – både for oplevelsens skyld men også fordi at det er en lidt pebret løsning at tage hjem for det hver anden måned. Mille har dog anbefalet mig en frisør i SF, hvor hun selv har arbejdet. SF ligger cirka 3 kvarters kørsel fra San Jose og parkering er mulig, hvis man er i stand til at betale den meget høje parkeringsafgift. Salonen ligger i meget fornuftig gå afstand fra Hotel Ritz / Carlson, selv for en med dårlige knæ. Så en plan kunne også være at lokke manden med på weekendtur til SF. Sove på Ritz, spise brunch på den franske cafe på hjørnet, blive klippet, shoppe, spise aftensmad på nogle af de gode steder. Og så køre hjem igen i løbet af søndagen. Måske kan man regne sig frem til, at det er billigere at blive klippet i Danmark. Jeg har også fået en seddel med fra Mille, så jeg ved, hvad det er jeg skal bestille, hvis jeg finder ud af, at jeg skal have lettet lidt på mit pandehår i mellem tiden.
Jeg vil også gerne sige tak til alle jer, som har tilbudt at hjælpe med at passe hus og have. Nu bliver det sådant, at Alice kigger forbi et par gange om ugen, tømmer postkassen, vander planterne og sikrer, at nullermændene ikke helt overtager styringen indenfor. Rasmus kommer i weekend og ordner græsplænen, klipper hækken og taler hårdt til ukrudtet. Hvis det går helt galt, og vi får indbrud, træder Kronby og Mads til.
Der er også en anden opgave, som mange har meldt sig til, og det er at røre Alfaen. Det bliver Lars og Lene, der varetager denne opgave. Lige nu kører den ingen steder (Kim dette må du ikke læse), da jeg ikke har kørt den i 2008 og nu mangler den strøm. Jeg har en forventning om, at de kigger forbi i morgen fra Alfa i Nærum, og så er vi kørende igen.
Lars og Lene har også hjulpet mig med PC’er, e-mailadresse og er I klar – hjemmeside. Lars har skaffet mig ovenstående e-mailadresse. I må gerne synes, at den er lidt sej, det synes jeg. Lars havde også gjort klar til, at vi kunne etablere en hjemmeside. Først afviste jeg det, men efter at have gumlet lidt på ideen, kan jeg godt se, at det kan være hensigtsmæssigt. F.eks. er der jo flere af jer, som har problemer med at læse Kims nyhedsbreve, så en mulighed vil fremover være at læse dem via hjemmesiden. Lene forslog også, at jeg skulle begynde at fotografere. Kim har anskaffet sig noget meget nærmest professionelt udstyr, som jeg kunne lære at bruge. Det er nok at skyde over målet for mig, også bare tanken om at skulle forholde sig til alle mulighederne og slæbe rundt på rygsækken med alle dimserne – nej det går nok ikke. Men så kom jeg i tanke om, at Kim for et par år siden købte et lille digitalt kamera til mig. Jeg har vel taget 3 billeder med det indtil nu, men jeg er villig til at forsøge at udvide antallet, så I kan se lidt af omgivelserne (tørretumbleren, supermarkedet osv.), hvis I har lyst til det. Kameraet er også så lille, at det kan passe ned i næsten alle dametasker. Vi skal nok give besked, når vi har sat siden i drift.
Jeg arbejder på at indstille mig på, at jeg har hele dagen til min rådighed. Kims firma sponser engelskundervisning hos Berlitz, hvilket jeg har tænkt mig at benytte mig af. Jeg ved ikke om det er 2 lektioner eller 20 eller om det er afhængigt af hvilket niveau, man har i forvejen. Men under alle omstændigheder havde jeg tænkt mig at udvikle mit engelske med professionel hjælp, også for bare at holde en på ret spor, for rigtig mange ”indførte” taler et engelsk, som afviger meget fra det, der bliver undervist i – i f.eks. Cambridge eller Oxford.
En god ide vil også være at benytte de træningsfaciliteter, som er til rådighed i den ejendom hvor Kim (og jeg) bor. Om jeg skal have en personlig træner, vil jeg afgøre senere, ligesom jeg vil tage stilling til om vandet i poolen er for koldt til mit legeme. Jeg kan ikke forestille mig at ligge ved poolen og slikke sol. Normalt føler jeg, at det er godt gået, når jeg har klaret 20 minutter, hvorefter jeg har uro i hele kroppen. Men måske kan jeg træne mig op til 30 minutter inden vi tager hjem i september / oktober.
Jeg kan bedre forestille mig at ligge på sofaen og læse krimier, spise fyldte chokolader og se serier i fjernsynet. Men måske får man ondt i ryggen af det. Det vil tiden vise. Senere skal jeg nok orientere jer om min tilværelse som husmor.
Jeg håber, at vi får mange af jer at se i San Jose eller får mulighed for at mødes med jer i San Francisco. Dog er vi også klar over, at fordi vi har flyttet teltpælene i nogle måneder, er det ikke lige pludseligt blevet verdens navle.
Det vil være dejligt at høre fra jer. Det er nok mest hensigtsmæssigt via de under Cc angivne e-mailadresser, da amerikanerne er 9 timer bagefter danskerne.
Mange knus herfra
Birgitte